Hvis du kan lide øllet, kan det i og for sig være ligegyldigt. Hestekød er gennem

alle tider blevet betragtet som delikatesse i forhold til det oksekød, der i
gevinstmaksimeringsgrunde er blevet genmanipuleret til det yderste.

Det er kødbranchen i det halve af Europa og æggebranchen i Tyskland, der i disse
dage står for skud i medierne. Fordi producenterne enten lyver, snyder eller bare
ikke deklarerer godt nok.

Samme tillidsbrud i forhold til pressedrevet ‘forbrugertillid’ kan bryggeribranchen
risikere, hvis branchens enkeltvirksomheder er tonedøve i forhold til kød &
æg ’snyderiet’.

Kan være, at mega bryggerne i de enkelte lande/Europa har evnet at stille
politikerne og forbrugerne tilfredse med at mærke hver enkelt flaske med
en påskrift ‘indeholder vand, bygmalt, humle og gær’ (hvad med dem, som drikker øl i Nyhavn eller andre
fadølsetablissementer, de bliver jo ikke ‘advaret’).

Fuldkommen stupid mærkning, for man jo ikke fremstille øl uden disse ingredienser,
og det er i øvrigt sort tale for alle dem, som ikke er som ikke er allergiske overfor gluten.

Alle vinflasker skal bære en deklaration: indeholder sulfitter. 90 % af forbrugerne
– om de skulle have læst deklarationen – aner ikke, hvad det betyder; altså med
mindre de ved, at man i 99 % af tilfældene ikke kan finde vin uden sulfitter.

Der findes i Europa – bare for at afgrænse problemstillingen – et utal af
kødindiustrivirksomheder og industrivirksomheder og ølindustrivirksomheder
– foruden resten af levnedsmiddelindustrien, som sammen med det
samfundsmæssige etablissement har bestemt, hvad der SKAL deklareres.

Det kunne være befriende, konstruktivt og voldsomt interessant for
forbrugerorganisationer samt det journalistiske kobbel, hvis micro handcraft
bryggerne kunne oplyse ‘ølforbrugerne’ om, hvad der var i den flaske, de købte.

I ØLentusiasteN nr. 72, marts 2013, har redaktøren Ole en glimrende præsentation
af Herslevs fra jord til bord.

»