Hvad bliver mon sommeren 2013 husket for?

Nok for det barokke absurdteater, som medierne, politikerne og ikke mindst de såkaldte eksperter, som dagligt producerer bizarre udtalelser og kommentarer, der bedst kan ‘klassificeres’ som Corporate Bullshit.

Som i ‘Kejserens nye klæder’ har en amerikansk dreng ved navn Snowden påvist, at alt, hvad politikere, embedsværket og medier har påstået – og påstår – om aflytning og udspionering af al digital kommunikation er løgn & hykleri. Men selvfølgelig klædt i en cocktail af sorte gloser & fraser fra New Public Management.

Kort sagt: Corporate Bullshit.

Hvad har det så med øl at gøre? Ja – endog meget. Man kan drikke den!

‘Stronzo’s Corporate Bullshit Beer’, en Xtra hoppy pale ale, deregner sig fremragende som modgift mod den gyllestrøm af løgn, det er så svært at undgå. Hvis man drikker flere, begynder det absurde teater at være helt morsomt.

For de indviede: EBC 8 og IBU 36. Kun 5,5 % alc. Vi har den på hylde i BarleyWine.

JAN FILIPE, BarleyWine

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

« »